Skotlands historie

Den nedskrevne del af Skotlands historie begynder ved det romerske imperiums ankomst til de britiske øer i det 1. århundrede, hvor den romerske provins Britania nåede nordpå til Antoninusmuren.

I forhistorisk tid var det nuværende Skotland antgeligvis beboet siden afslutningen af den mellemste istid. Selv om Heidelbergmennesket og neandertalere kun er påvist ved fund fra mellemistidens England, er det rimeligt at antage, at de også har befolket Skotland i de perioder, hvor det britiske område var isfrit. Efter den sidste istid blev klimaet på øerne subtropisk selv i nord, hvilket førte til at mennesker befolkede hele området. Fra omkring 6.500 f.v.t. blev landbroen til kontinentet oversvømmet af hav, og de britiske øer fulgte deres egne udviklingsveje med stærke impulser fra kontinentet gennem stenalderen, bronzealderen og jernalderen. Mange genstande er fundet fra førhistorisk periode, men ingen skriftlige spor.

Skotlands skrevne historie begynder, da romerne kommer til de britiske øer. De tog kontrollen over de områder, der nu er England og Wales, og oprettede den romerske provins Britannien, som eksisterede fra år 44 til 410 e.v.t.

Skotternes langvarige strid med England, den langt mægtigere nabo i syd, var grunden til den skotske uafhængighedskrig. Kampen mod englænderne tvang også Skotland til at orientere sig kulturelt og økonomisk mod andre europæiske nationer, især Frankrig. Derefter fulgte Unionspagten mellem Skotland og England, den skotske oplysningstid og den industrielle revolution. Disse ting bidrog til økonomiske og kulturelle opgangstider i landet, og ind på 1900-tallet var Skotland et højt industrialiseret land.

Den industrielle nedgang efter 2. verdenskrig blev specielt hård, men de sidste årtier har landet haft en kulturel og økonomisk renæssance sporet af en revitaliseret økonomi i servicesektoren, produktionen af olie og gas fra Nordsøen og oprettelsen af begrænset selvstyre med eget parlament.